FAQ

Når det handler om tillid

Hvor lang tid tager det at få kortet. ?

Det er få ting man kan få her i livet. Men gør du selv en stor indsats skal du regne med 8 uger fra du starter til du er klar til prøve. Eventuel ventetid hos politiet er desværre ude af mine hænder. Det kræver også at du selv er lidt hurtig ude med at få en tid hos din læge.


Betaler man det hele på en gang.?

Som udgangspunkt betaler man for lovkravet/pakken ved holdstart. Der kan godt betales løbende, men så mister man den store rabat. Der tillægges ligeledes et gebyr på 159 kr. pr. md. ved afdrags-løsningen. Kørelektioner udover pakken betales efter hver kørelektion.  Der kan betales med kontanter, mobilepay, kontooverførsel eller paypal.


Er det nødvendigt med ekstra køretimer ?

Det er næsten kun biltyve og landmandssønner der har en real chanche for at bestå en køreprøve med kun 16 kørelektioner i bagagen. De fleste har behov for mellem 4 og 10 ekstralektioner. Det afhænger også lidt af om der er ventetid på at få en prøve. Det er i alle tilfælde noget vi drøfter sammen efterhånden som forløbet skrider frem.


Får jeg svært ved det når jeg er ordblind ?

Jeg har undervist mange ordblinde gennem årene og de er alle endt med et kørekort.


Kan jeg skifte kørelærer midt i det hele ?

Skulle du af en eller anden grund ønske at skifte til en anden køreskole er jeg desværre nødt til at slå dig ihjel :-)

Du kan selvfølgelig sagtens skifte køreskole undervejs. Du skal bare være opmærksom på at eventuel tilbagebetaling til dig vil blive udbetalt, fratrukket rabatten. Du kan se mere under handelsbetingelser. En anden mulighed er at skifte til en anden af skolens lærere. Det kan der være mange årsager til man ønsker og dette er naturligvis muligt. Og endda gratis :-)


Kan jeg holde pause i mit undervisningsforløb ?

Den eneste der må holde pause er kørelæreren :-)

Der er lidt forskellige regler alt efter hvor i forløbet du er nået til. En længere pause kan ikke anbefales. Du kan se mere om det i den udleverede lektionsplan eller i reglerne i kørekortbekendtgørelsen https://www.retsinformation.dk


Min far siger !

Kære elever. Hvis jeg fik en krone hver gang jeg skulle lægge øre til alle de gode råd i får om bilkørsel af jeres forældre, ville jeg være en rig mand. Jeres forældre vil jer sikkert det bedste, men det er altså mange år siden de tog kørekort. Lad os allerede nu lave en aftale : I gør ikke som jeres forældre. Til gengæld lader jeg dem blive i troen om de har de dygtigste børn i verden :-)


Jeg har en lægeattest der fritager mig for sikkerhedssele. Er det et problem ?

Ikke for mig. Men du kommer ikke med mig ud at køre. Alle i bilen har sele på under kørsel.


Jeg har en lægeattest der fritager mig for at have styrthjelm på. Kan jeg så godt tage MC kort ?

Måske. Men ikke hos mig. Al kørsel på MC foregår i fuld beskyttelse. Herunder, hjelm, handsker og støvler. Såfremt man ikke selv allerede har investeret i mc udstyr kan det lejes på køreskolen.


Kan jeg klage hvis jeg dumper køreprøven ?

Vi lever jo i et klagesamfund. Så det kan du sagtens. Bare husk på, at når du peger fingre af andre er der som regel 3 fingre der peger mod dig selv. Jeg plejer at sammenligne det med et fodboldhold. Hvis man taber en kamp er det altid dommerens eller trænerens skyld. Men vinder man, så er det fordi man selv er skide dygtig. Tænk lidt over den inden du beslutter dig for at klage.


Jeg har mistet min ansøgning og lektionsplan. Hvad gør jeg ?

Du slår dig selv, hvis ikke jeg gør det først :-) Din ansøgning og lektionsplan er vigtige og lovpligtige dokumenter. Skal vi bruge tid på at rekonstruere dem koster det 400 kr.


Jeg havde glemt en køretime. Hvad gør jeg ?

Glemmer du en køretime skal du hurtigst muligt booke en ny da hele forløbet afhænger af nøje tilrettelagt lektionsplan. Vi venter på dig 15 min ved det aftalte sted. Derefter er pengene spildt ! Der skal betales for kørelektionerne ved udeblivelse.


Kan jeg vælge at tage undervisningen på pc ?

Ifølge lovgivningen skal undervisningen være pædagogisk og holdningsdannende. PC undervisning lever ikke op til dette krav. Du har dog mulighed for at komme forbi og benytte skolens PC`er til ekstrateori i vores åbningstid.


Koster det ekstra hvis jeg ønsker mere teori ?

Nej. Du er velkommen på alle vores teorihold i 6 måneder når du har betalt lovpakken.


Hvilken bil skal jeg til køreprøve i ?

Køreprøven foregår i den bil du har øvet dig. ( medmindre du når at ødelægge den inden )


Jeg har fået et rabatkort til en gratis køretime.

Vi har en ordning hvor man får en gratis køretime hvis man tilmelder sig med en ven eller veninde. Vi har ligeledes nogle rabatkort i omløb der giver en gratis køretime. Den gratis køretime gives i forbindelse med den praktiske prøve. Tilbuddene kan ikke kombineres !


Jeg har hørt man kan starte når man er 17 år. Er det rigtigt ?

Det er korrekt. Der er kommet en forsøgsordning således du kan starte når du er 16 år og 9 måneder.


Kan jeg køre efter skoletid så jeg ikke får fravær?

Som med alt andet skal man priotere sin tid. Så først skal du gøre op med dig selv om du har tiden til at modtage undervisning i køreskolen. Vi er gode til at regne bremselængder ud. Og regner vi lidt på fraværsprocenten, så vil du aldrig komme i nærheden af 2 % fravær, selvom om hele kørekortuddannelsen blev i din skoletid.


Hvad koster det hvis jeg dumper ?

Såfremt du ikke består teoriprøven tager borgerservicee 600 kr. i nyt gebyr. Såfremt du ikke består den praktiske prøve tager borgerservice 600 kr. i nyt gebyr. Derudover kommer 200 kr. i gebyr til din kørelærer samt eventuelle yderligere ekstrakøretimer og praktisk prøve.