HANDELSBETINGELSER

GENERELLE HANDELSBETINGELSER


PRISER:


Alle priser er i danske kroner og incl. 25 % moms.


BETALING:

Der kan betales kontant eller ved bankoverførsel til vores konto. Ved betaling med mobilepay tillægges 1 kr. pr transaktion.


AFDRAGSORDNING:

Vi har for nylig indført mulighed for at afdrage betalingen over 4 måneder. Der tillægges 159 kr. pr. måned hvis man vælger denne løsning og man kan ikke benytte sig af pakketilbuddet.


PAKKETILBUD:

Da pakketilbud indeholder en rabat skal hele beløbet indbetales på vores konto senest ved 2. teorilektion.


KØRELEKTIONER:

Kørelektioner udover de i pakken aftalte, aftales og afregnes kontant med din kørelærer efter hver lektion, til den enhver tid gældende køretime-sats.


RETURRET:

Ønsker du ikke at fortsætte undervisningen hos Krusborgs Køreskole efter at du har betalt lovpakken, refunderes det betalte på følgende måde:

Efter start på teorihold:

Det betalte beløb minus kr. 2500,-

Efter manøvrebane:

Det betalte beløb minus kr. 6110,-

Efter start på første kørelektion:

Efter start på første kørelektion på vejen refunderes det betalte beløb minus kr. 7000,- samt minus de antal kørte lektioner på vej til den til enhver tid gældende køretime-sats. Overstiger regnestykket det faktiske betalte beløb, har man ingen krav på tilbagebetaling.

Kravet om evt. refusion skal være forelagt Krusborgs Køreskole senest inden for 6 måneder efter den første indbetalingsdato. Derefter har man ingen krav på tilbagebetaling.


AFLYSNING AF KØRELEKTIONER:

Aflysning af kørelektioner skal ske 1 hverdag før inden kl. 12:00 telefonisk til din kørelærer. Er der ikke aflyst rettidligt skal der betales.


AFLYSNING AF KØRETEKNISK ANLÆG:

Glatbanen er gyldig i 1 år under forudsætning af, at køreundervisningen ikke afbrydes.

Aflysning kan ske op til 7 dage før eller ved lægeerklæring (Aflyser du ikke rettidigt, eller ikke møder op, skal du betale igen!)


AFLYSNING AF MANØVREBANE:

Manøvrebanen er gyldig i 3 måneder under forudsætning af, at du har haft kørelektioner på vejen. Dette betyder, at hvis du har været på manøvrebane, men ikke kørt på vejen i mere end tre måneder efter, skal du på manøvrebane igen mod betaling.

Aflysning kan ske op til 7 dage før, eller ved lægeerklæring (Aflyser du ikke rettidig, eller, ikke møder op, skal du betale igen!


AFLYSNING AF FØRSTEHJÆLPSKURSUS:

7 hverdage før inden kl. 12:00. Ellers skal betales nyt kursus.


DIT ANSVAR:

Det er dit ansvar som elev, at sikre at alle relevante dokumenter medbringes ved undervisning samt prøver. Det er altid elevens eget ansvar at have samtlige dokumenter i underskrevet stand med til de respektive anstalter, myndigheder samt under kørsel og til teoriundervisningen. Er dine dokumenter mangelfulde, og der f.eks. mangler underskrifter, risikerer du ikke at kunne gennemføre det planlagte forløb til f.eks. manøvrebane, glatbane, kørelektioner, teoriundervisning, teoriprøve eller praktisk prøve.

Nægtet adgang pga. mangelfuld eller ukorrekt udfyldte papirer til f.eks. kørelektioner, manøvrebane, glatbane, teoriprøve samt praktisk prøve betyder genbestilling og dermed genbetaling ifølge prislisten.


PAUSEREGLER:

Holder du pause i mere end 3 måneder skal du starte forfra og der skal dermed betales.


LEKTIONSPLAN/LOGBOG:

Har du ikke din lektionsplan med til undervisning bliver du nægtet kørsel og lektionen skal afregnes med din kørelærer.

Mister du dine papirer skal der betales honorar for vi laver en rekonstruktion. (400 kr.)


ER JEG FORSIKRET:

Vi har naturligvis den lovpligtige forsikring såfremt du kommer til skade i vores lokaler. Ved kørsel er det dog elevens eget ansvar at sikre man er dækket af sin ulykkesforsikring.

Ved skade på skolevognen under kørelektionerne eller køreprøven, hæfter eleven for den til enhver tid gældende selvrisico.


GRATIS KØRETIME:

Vi har en ordning hvor man får en gratis køretime hvis man tilmelder sig med en ven eller veninde. Vi har ligeledes nogle rabatkort i omløb der giver en gratis køretime. Den gratis køretime gives i forbindelse med den praktiske prøve. Og skal aftales med Thomas uafhængig af dine øvrige aftaler med din kørelærer. Tilbuddene gælder kun bil elever og kan ikke kombineres !


HVORDAN FORHOLDER I JER TIL PERSONDATA:

Super godt spørgsmål. Især da ingen rigtigt ved hvad konsekvensen af den nye lov er. Vi har forsøgt at lave en beskrivelse. Du kan se den her.